Hvornår beskærer man frugttræer?

Hvornår beskærer man frugttræer?

Man foretager beskæring af frugttræer af flere grunde, men oftest er det for at sikre mest mulig luft og lys til alle grene.

Det giver en bedre modning af frugterne og minimerer risikoen for svampe angreb, som eksempelvis skurv. Frugttræer skal også beskæres, hvis træet rammes af sygdomme som frugttræs kræft.

Du skal altid klippe en syg gren af et stykke under det sted, hvor grenen er angrebet.

På den måde kan et sygdomsangreb fjernes før at hele træet bliver angrebet.

Derudover beskærer man for at forme træet, så man nemt kan nå alle frugter.

Man skal, som udgangspunkt, beskære et frugttræ så lidt, som overhovedet muligt, da et træ ofte selv finder en naturlig balance i sin vækst.

Hver gang et træ beskæres, ødelægges denne naturlige balance og eksempelvis kan en hård beskæring, af et gammelt frugttræ, skabe en modreaktion hvor træet sætter en masse vanris for at kompensere for de grene, der er blevet fjernet.

Vanris sidder meget tæt og sætter ikke frugter, hvorfor man bør undgå dem.

Man opnår en fordel ved beskæring af æble- og pæretræer i vinterhalvåret, fx i februar, da det er let at komme til og samtidig undgår man svampesygdomme.

Man kan dele frugttræer op i to overordnede beskærings grupper:

Gruppe 1:

Hvornår beskærer man æbletræer? Grundlæggende får man mest ud af sine æble- og pæretræer ved at beskære dem ofte og korrekt.

Man opnår en fordel ved beskæring af æble- og pæretræer i vinterhalvåret, fx i februar, da det er let at komme til og samtidig undgår man svampesygdomme.

Gruppe 2:

Består af Blomme- og kirsebærtræer der skal beskæres så lidt, som muligt.

Skal du beskære blomme- og kirsebærtræer, er det bedst at gøre det i de perioder, hvor der er blade på træerne. Her er beskæring, lige efter frugtfald i det tidlige efterår, mest optimal.

Beskæring af frugtbuske:

Frugtbuske skal beskæres og det gøres ofte over en 3-årig periode. De første par år efter udplantning, skal busken bare have lov til at vokse, men herefter så fjernes grenene når de er 3 år gamle.

På den måde bliver busken fornyet og man sikrer herved at busken forbliver vital og sætter mange frugter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *